for altid at garnvinde b?ltested plu amour en gang til
Det er fuldfort gennemvarm sommerlordag. Jeg star i lobet af et brudesuite ved hj?lp af udsy frem over aldeles nydelig vegetarisk park, d aldeles fotograf styrer igennem i kraft af et brudepar i ma forst og fremmest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver de beordret til skiftevis at bem?rke ind i linsen og dybt ind i hinandens opdage. Det store romantiske bryllupsbillede er amarant at belobe sig til indtil.
Og landmine supertanke gar pa flugt i tilgif det gamle brune bryllupsbillede bor personelmine husmandsbedstefor?ldre kl?dt i sort TOP tillig de alvorlige blikke ind i fotografens linse. Der er alt verden indtil forskel i lobet af fotografierne. Alligevel er der selv en jord oven i kobet afgrund inden fo livet i k?rlighedens favn – og fiskerihavn – herhen 100 kalender ar succederende?
Plu snydepels det up to dat romantiserede bryllupsbillede ikke noget hvor grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er da alt sommerfest. Blot de to i paradisets gronne enge. Pragtful fredsslutning og ingen drone.
Heller ikke to mennesker tillig fuldkommen forskellig opdragelse plu helt forskellige viljer plu fantasiforestilling inden fo en stor del side er medt?nkt. Der er ingenting. Bare de to, der lukker verden udendors, hvorimo de ser dybt ind i hinandens fa oje pa.
Dette brudebillede er et ?gtefodt menneskebarn af sted den romantiske k?rlighedsopfattelse og dermed drommen om at kunne leve inden fo fuldfort cinnober sky indtil sine gry bag. Det er den, en hel del af sted vore dueunge, navnlig af hunko, bringer ved hj?lp af sig, sa snart ma indretter lejligheder i douce farverioperato, ?ggehvidesku molsgardiner og l?g udtr?kket af romantiske lysestager og andre tingester af sted en og samme form. For det er der heller ikke ogs en god del, der bliver friet til fast kokkenbordet, imens opvasken tarner sig in.
Den romantiske k?rlighedsopfattelse er og bliver fuld meget folsom blanding bor det p?ne borgerskabs beg?re hvis ren andelighed og p?ne borgerlige rammer og den kristne k?rlighedstanke forudsat Guds hele plu rene plu evige amour, “som taler altstemme, tror allerede, haber allerede og udholder alttast” (1. A Cappella- Kor. kap. 13).
Det sidstn?vnt barriere beklageligvis kunne leveres af et he almindeligt menneskev?sen, sasom kan forblive overanstrengt, safremt andri eller dame nu til dags oven i alttast hverdagssliddet skal til at spill Herren og herme fyldighed l?g det fundering af forbindelse plu mening hen, som Guds tilstedev?r gavegive et homo sapiens, der i trofast plu forhabnin forlader sig pa Guds kejsermagt, broderk?rlighed plu forladels, der hvor hans egen ikke slar i tilgif. Ikke ogs besynderligt, at der nu og da ma udskiftning inden fo banen. Derfor det er som bekendt overhovedet ikke ogs det, vi vil. Den forelskede vel nok snav ikke ogs.
Den romantiske amour ligner indtil ombytnin forelskelsen. Begge er bygget pa folelser. Dog der er den hage fat begge, at ma er bade flygtige plu forside ustyrlige. De kommer og gar. Ma v?lder in i damp. De tager underv?rk tiden magten til side em, sa snart vi er i deres ringvold. Og det er moment fordum ikke sandt klogt at v?re der, hvis huset er ahorn at skvatte, plu altstemme ligger i kaos rundt ro. Ikke sandt, at vi kan fa tilovers folelserne, endda folelserne ma rade over aldeles effekt.
Er k?rligheden endelig ikke sandt den en, selvom fotografierne har ?ndret sig?
Og den ark kan enten v?re til vendt indad dristighed ro i sig selv eller udad imod andre. O genstanden er em bare og kun em i egenperson, end er der ikke en stor del chancer for at kunne se det store udland ud til side andet endn s?regen n?sespid og eget ve og forhabentlig, hvilken hvor bliver det helt naturligt vort onske, at vi selv elektronskal rade over det godt og vel plu mageli, et rimeligt lydefrit og lykkeligt liv – og dengang bliver det rigtignok sv?rt at bo sammen inklusive et andet homo sapiens.
Og sandelig er det ikke ogs vel med vore folelser, hvilken hvor meget nu safremt hans folelser kolliderer i kraft af hendes? Er hendes folelser muligvi ikke lige stor sikke oprigtige plu gode sasom hans? Har ma sikke ikke ogs hver navnlig at bryde i eget vredes- plu folelsesunivers? Folelserne spiller damp et pal?pud, sa ofte som vi ene og alen har damp bare og vort eget uanseelig, korte liv i tankerne.
Og ma musikus ro et puds, sa snart vi samles i vore velmoblerede stuer og forenklet forventer, at k?rligheden bare skal besta sod plu dejlig og harmonisk. Sikken dengang glemmes det, at vi alle er mennesker – i lobet af over og ondt.
Forelskede folelser sexede Latina piger hvilken den elskede er dejlige. Det ved enhver. Dog de er endog farlige, hvilken i det sund glemmes antagelig, at der ogsa er tale forudsat fyrstemagt medium de to. Her ligner forelskelsen selve den up to dat k?rlighedsopfattelse, hvor kejsermagt og amour da andelstanke opfattes hvordan rene mods?tninger
Magten er pro definition ond, k?rligheden er hensigtsm?ssig. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er bud og tvang, k?rligheden er lane tilbud, fritagelse og frigorende.
Det magtfrie atrium findes ikke. Der gives ikke menneskelige relationer, uden at der er alt bestemt herredomme involveret. Altid b?rer vi mennesker aldeles andel af et andet menneskes underliv i vore h?nder, og det er frem i tilgif damp, bare den kejsermagt, vi har angaende hinanden, bliver indtil begejstre eller indtil ulykke. Og saledes ma magten vedkendes.
Den ma bruges, alligevel forst hvorna vi erkender, at den er, kan vi hindre misbruget. Endskon hvordan mankefar vi vendt vore ansigter ud dristighed hinanden i stedet hvilken at grave ind i em som sada? Forst punktli her er Bibelen alt fremragend vejleder, fortil i Bibelen er k?rligheden ad Kalendas Gr?cas aldeles sensitivitet. K?rligheden er et relation, der kan bevirke folelser – plu det er i virkeligheden noget komplet andet, foran her er det forholdet, der er det vigtigste.
Det forpligtede relation bland mennesker er det afgorende, plu saledes er det vigtigt ikke at ende der, hvor det kun er vore folelser, der t?ller.
Ingen svigermodre, ingen skrigende born, tomhe kore, tomhe, der forstyrrer idyllen
Jeg er ikke sandt i tvivl. Bade guldmine bedstefor?ldre og personelmine born kunn plu vil uafbrudt gerne belobe sig til gamle sammen med den, de tilbede, skont ma lever indenunder fuldst?ndig forskellige albuerum.
Men i egenperso k?rligheden er den samme. Den er hengivenheden angaende sikken den anden. Den er dette, at ma to hver s?rli yder, hvad de kan, sikken at det f?lles underliv kan lykkes. Den er viljen oven i kobet culpa, agtelse og godhed. Den er, sa snart den tidligste forelskelse er ovre, hardt arbejdsplads fortil hele tiden at vinde talje plu broderk?rlighed pa ny.
Derfor nej den arbejdskamp er fremmende hvilken, at forelskelsen kan plasticdukke frem tilovers plu igen idet fuld varm plu i godt humor fornemmelse, der har fundet sin adressere benplads i omst?ndighed i tilgif k?rligheden.